Opskrifter

Anita´s opskrifter

Gastrik
Fremgangsmåde:

Smelt sukkeret til en mørk karamel på en pande el. i en tykbundet gryde.
Hæld eddiken på og kog igennem til karamellen er opløst, og konsistensen er som sirup med både bitre, syrlige og sødmefulde toner.
Opbevar gastrikken i en flaske med prop eller lignende.

Gastrikken holder sig for evigt, hvis du opbevarer denpå køl eller bare på køkkenhylden.
Brug en god kvalitets vin- eller frugteddike, det kan betale sig. Balsamico kan ikke anbefales; den kan dog i nedkogt form i sig selv have lidt den samme effekt og den er stærkt farvende.

Gastrikken indeholder smagstoner der er svære at tilføre enkeltvis til maden; bitterhed,tøjlet sødme fra karameliseringen af sukkeret, og restsyre, frugtighed og friskhed fra eddiken. Når man står med en sauce der har fået hvad den kan trække, men stadig mangler helhed og smagsmæssig ensretning, er et par spiseskefulde gastrik som regel det der skal til.
Gastrik er af samme grund uhyre velegnet, når du laver mad med et minimum af fedt. Du kan tilsmage saucer, supper og sammenkogte retter som netop nævnt. Men du kan også bruge gastrikken som sauce i sig selv, du kan glasere kød, fisk eller grøntsager med den og du kan bruge den som ingrediens i vinaigretter, drinks og desserter.